About this role
Job Description
Værktøjsmager/Industriteknikerlærling
Byg din fremtid som Værktøjsmager/Industriteknikerlærling i LEGO Koncernen
Build Your Future
Hvis din fremtid var en LEGO®æske - hvad ville du så fylde i den?
Synes du også, at de sværeste opgaver er de mest interessante? Dén slags opgaver, der kræver fokus og tankekraft? Og synes du samtidig, at det lyder spændende at gøre leg til virkelighed, ved at tegne, udvikle og producere de forme, der skal til for, at LEGO-klodsen kan blive til virkelighed? Så er værktøjsmager/Industritekniker lærling måske det helt rigtige for dig. Bliv værktøjsmager/Industritekniker lærling hos LEGO Koncernen og skab dén fremtid og karrierevej, du drømmer om.
Om uddannelsen
Som værktøjsmager/industritekniker lærling bliver du en fast del af vores forskellige Teams der fremstiller, designer og udvikler støbeforme til de kendte LEGO klodser og Minifigurer.
Uddannelsen består af et grundforløb på 20 eller 40 uger, og herefter veksler du mellem skole og praktik i LEGO Koncernen. Uddannelsen kan tages både som EUD og EUX. Med en EUX kombinerer du en gymnasial uddannelse med erhvervsuddannelse.
Det lyder spændende - hvad kræver det?
For at blive værktøjsmagerlærling/Industritekniker lærling skal du kunne lide at løse tekniske opgaver og at samarbejde såvel som at arbejde selvstændigt. Det er vigtigt at du yderligere har flair for teknik og at du du synes om at få tildelt mere og mere ansvar.
- Du har som minimum en 9. klasses afgangsprøve - eller afslutter 9. klasse til sommer
- Det kan også være, at du har afsluttet gymnasiet, HTX eller lignende og gerne vil have en håndværksmæssig uddannelse, inden du læser videre til fx ingeniør
- Endelig har du mod på at lære noget nyt, og du har lysten og viljen til at lægge energi i din uddannelse hos os
This is our playground Vi vil skabe leg for mennesker verden over. Vi forbinder uddannelser med leg, kreativitet, nysgerrighed og innovation. Vi mener nemlig, at det skal være sjovt at uddanne sig. Vi har 100 elever og lærlinge, der sammen har et fantastisk fællesskab. Derfor vil du også opleve, at du bliver en del af et ungt og dynamisk miljø.
En uddannelse med fremtidsmuligheder
Med en uddannelse hos os bliver du en del af en global virksomhed med mange muligheder. Dette gælder også efter endt uddannelse, hvor du får rig mulighed for at specialisere eller videreuddanne dig. Med andre ord kan du, med en uddannelse ved LEGO Koncernen, få de fedeste fremtidsmuligheder.
Er du klar på at fylde din æske - med drømme, ambitioner, kreativitet, teknik, innovation, leg, udvikling og meget mere?
Disclaimer:
- Dette er en uddannelsesbeskrivelse og ikke en midlertidig jobåbning.
The LEGO Group is highly committed to equal employment opportunity and equal pay and seeks to encourage applicants from all backgrounds to apply for roles in our team.
The LEGO Group is fully committed to Children’s Rights and Child Wellbeing across the globe. Candidates offered positions with high engagement with children are required to take part in Child Safeguarding Background Screening, as a condition of the offer.
Thank you for sharing our global commitment to Children’s Rights.
Just imagine building your dream career.
Then make it real.
Join the LEGO® team today.