Log in
All jobs
WA

Teknisk Facility Specialist

WSAudiology A/S
Lynge, Copenhagen Region, Denmark
On-site

About this role

Teknisk Facility Specialist

We usually respond within two weeks

Brænder du for teknik, automation og for at få komplekse bygningsinstallationer til at fungere i praksis? Så skal du søge rollen som Technical Facility Specialist hos WSA. Hos os vil du få en central rolle i den daglige drift og videreudvikling af vores tekniske anlæg på hovedkontoret i Lynge.

Du bliver en del af vores Facility Management team og kommer til at arbejde tæt sammen med vores erfarne tekniske specialist samt andre gode kræfter inden for både hard og soft FM.

Fra start vil du få et selvstændigt ansvar for grundlæggende programmering og optimering i vores CTS/BMS-systemer. I takt med at du opbygger kendskab til lokationen og anlæggene, får du ejerskab for udvalgte tekniske systemer.

Det kommer du til at arbejde med

  • Deltage i drift, vedligehold og fejlfinding på HVAC, ventilation, CTS/BMS, varme- og kølesystemer samt eventuelt ATES og tilknyttede tekniske anlæg.
  • Udføre grundlæggende programmering, regulering og optimering i CTS/BMS og lignende styringssystemer, så vi opbygger og fastholder mere teknisk kompetence internt.
  • Analysere alarmer, trends og fejl i systemerne og efterfølgende verificere forholdene gennem praktisk inspektion, test og fejlfinding i de tekniske områder.
  • Overtage selvstændigt ejerskab for udvalgte anlæg, efterhånden som dit system- og lokationskendskab udvikles.
  • Planlægge og koordinere forebyggende og korrigerende vedligehold samt samarbejde med specialleverandører, når der er behov for særlig ekspertise eller autorisation.
  • Dokumentere ændringer, driftsviden, tilbagevendende fejl og tekniske løsninger, så viden bliver delt og kan genbruges i teamet.
  • Bidrage til tekniske opgraderinger, idriftsættelser, energioptimering og forbedringer, der styrker driftssikkerheden.
  • Undersøge, hvordan AI kan skabe værdi i Facility Management, eksempelvis inden for fejldetektering, analyse, prædiktivt vedligehold, dokumentation og beslutningsstøtte.

Det bringer du med

Det er ikke vigtigt for os at du kan det hele allerede. Det der derimod betyder noget for os er, at du har en grundlæggende balast gennem enten studie eller erhvervserfaring og at du er nysgerrig, villig til at udvikle dig, ikke er bange for at få hænderne beskidte og at du ser dig selv som en vigtigt brik i et team, der sammen skal få løst en opgave bedst muligt.

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk baggrund, eksempelvis som maskinmester, automatiktekniker, HVAC-/energiingeniør, elektriker med automationserfaring eller en tilsvarende teknisk profil.

  • Eventuel erfaring med drift og vedligehold af komplekse bygningsinstallationer, gerne fra en større erhvervsejendom, produktion, laboratorium, hospital, datacenter eller et tilsvarende teknisk miljø.
  • Praktiske kompetencer på minimum grundlæggende niveau inden for programmering eller konfigurering af CTS/BMS eller sammenlignelige automations- og styringssystemer.
  • En struktureret tilgang til fejlfinding og motivation for at gå fra analyse på skærmen til praktisk undersøgelse ude ved anlæggene.
  • God teknisk dømmekraft, så du kan vurdere, hvad der kan løses internt, og hvornår den rette eksterne specialist skal involveres.
  • Nysgerrighed, læringsparathed og lyst til at samarbejde. Interesse for eller erfaring med anvendelse af AI i FM er en klar fordel.
  • Evne til at kommunikere og dokumentere tekniske forhold tydeligt på dansk og engelsk.
  • En lyst til at være en del af et team og bidrage til at vi sammen finder de bedste løsninger

Sådan bliver din rolle i teamet

Du bliver en del af Facility Management afdeling, som har ansvaret for al drift og vedligehold af bygningen og tekniske systemer, foruden alle soft services, kontraktforhandlinger og gæstehåndtering.

I begyndelsen vil vores nuværende Technical Facility Specialist fortsat være primær ejer af hovedparten af anlæggene, mens du fungerer som sekundær ejer og opbygger lokationsspecifik kompetence.

Teamet består i dag af otte medarbejdere og en leder. To af dine kommende kolleger er ansvarlige for soft FM, to for receptionen, tre for hard FM og så har vi en maskiningeniørstuderende, der bidrager til vores hard FM løsninger.

Derfor skal du vælge WSA

  • Du får en bred teknisk rolle med direkte indflydelse på driftssikkerhed, energiforbrug og brugernes komfort.
  • Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor praktisk teknisk arbejde og analytisk systemforståelse vægtes lige højt.
  • Du får mulighed for at styrke vores interne automationskompetencer og reducere unødvendig afhængighed af eksterne leverandører.
  • Du bliver en del af en virksomhed, der arbejder for et højere formål – nemlig at sikre god lyd til alle
  • Du bliver del af et team med fokus på fælles ejerskab, dokumenteret viden og stærk backup på tværs. Og så kan vi godt lide at grine sammen og vægter et godt arbejdsmiljø og hinandens gode selskab højt

Derfor skal du vælge Facility Management og WSA

  • Du får en bred teknisk rolle med direkte indflydelse på driftssikkerhed, energiforbrug og brugernes komfort.
  • Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor praktisk teknisk arbejde og analytisk systemforståelse vægtes lige højt.
  • Du får mulighed for at styrke vores interne automationskompetencer og reducere unødvendig afhængighed af eksterne leverandører.
  • Du bliver en del af en virksomhed, der arbejder for et højere formål – nemlig at sikre god lyd til alle
  • Du bliver del af et team med fokus på fælles ejerskab, dokumenteret viden og stærk backup på tværs. Og så kan vi godt lide at grine sammen og vægter et godt arbejdsmiljø og hinandens gode selskab højt

Hvem er vi?

Hos WSA leverer vi innovative høreapparater og løsninger inden for hørepleje.

Sammen med vores 12.000 kolleger i 130 lande inviterer vi dig til at hjælpe med at frigøre menneskeligt potentiale ved at give hørelsen tilbage til millioner af mennesker verden over.

Hos os bliver du en del af en global virksomhed, hvor vi tager hånd om hinanden, værdsætter mangfoldighed og fejrer vores succeser sammen.

Lyder det spændende? Så glæder vi os til at høre fra dig.

WSA er en arbejdsplads med lige muligheder for alle og er dedikeret til at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Uanset race, hudfarve, religion, national oprindelse, alder, køn, kønsidentitet, kønsudtryk, seksuel orientering, civilstand, helbredstilstand, afstamning, handicap eller militær/veteranstatus tror vi på, at vi præsterer bedst, når alle føler sig trygge ved at være sig selv.

Department

Global Operations & Supply Chain

Location

Lynge, Copenhagen Region, Denmark

Current Job Openings

Lojistik Elemanı (Engelli Kadro) Global Operations & Supply Chain

· Istanbul, Turkey

Specjalista/ Specjalistka ds. Administracji Global Operations & Supply Chain

· Poznań, Poland

Mechanical Design Engineer Global Operations & Supply Chain

· Lynge, Copenhagen Region, Denmark

More jobs

Lynge, Copenhagen Region, Denmark

Apply now

Global Operations & Supply Chain

· Lynge, Copenhagen Region, Denmark

Teknisk Facility Specialist

Loading application form

Close modal

Already working at WSA EMEA?

Let’s recruit together and find your next colleague.

Log in

Applicant tracking system by Teamtailor

Your next opportunity starts here

Prepare, apply, track, interview and get hired — all from one platform, with AI in your corner.

Download app

Or sponsor Premium for someone who's job hunting →