Talent Apply
Log in
All jobs
C

Technical Lead med ansvar i Jylland

CBRE
Aarhus - Midtjylland - Denmark Posted Oct 9, 2026
On-site

About this role

Technical Lead med ansvar i Jylland

Trives du med en mobil arbejdsdag, hvor du følger op på opgaver, er i dialog med lejere og leverandører og bidrager til, at ejendommene fremstår sikre, funktionelle og præsentable? Så er du måske den, vi leder efter.

CBRE søger en Technical Lead til vores samarbejde med kunden, der ejer og forvalter industri-, lager- og logistikejendomme. Du får ansvar for den daglige opfølgning på en række af kundens ejendomme i Jylland og bliver et synligt og serviceminded kontaktpunkt på lokationerne.

Rollen er ikke teknisk tung. Det vigtigste er, at du har praktisk forståelse, arbejder struktureret og kan sikre, at opgaver bliver registreret, koordineret med de rette leverandører og fulgt til dørs.

Om rollen

Som Technical Lead bliver du en vigtig del af den daglige ejendomsdrift for kunden i Jylland. Du arbejder på tværs af flere lokationer og planlægger dine besøg ud fra faste runderinger, indmeldte opgaver og aktuelle behov.

Du har ikke personaleledelse eller ansvar for selv at udføre specialiserede tekniske reparationer. Din opgave er at skabe overblik, håndtere mindre praktiske opgaver og koordinere de rette fagpersoner, når en opgave kræver teknisk ekspertise.

Du vil have tæt kontakt med kundens lejere, kundens organisation, eksterne leverandører og relevante CBRE-kolleger. Derfor er det vigtigt, at du kommunikerer professionelt og følger konsekvent op på aftaler og åbne opgaver.

Dine primære ansvarsområder

  • Gennemføre planlagte runderinger på kundens ejendomme i Jylland
  • Kontrollere, at bygninger, fællesarealer, adgangsveje og udendørsområder fremstår funktionelle, sikre og præsentable
  • Registrere fejl, mangler og observationer samt sikre opfølgning og dokumentation
  • Udføre mindre praktiske driftsopgaver, som ikke kræver en autoriseret eller specialiseret fagperson
  • Modtage og følge op på henvendelser fra lejere og sikre, at de bliver håndteret af den rette part
  • Koordinere opgaver med håndværkere, servicepartnere og øvrige leverandører
  • Give leverandører adgang til ejendommene og følge op på, at aftalte arbejder bliver gennemført
  • Reagere på synlige forhold ved eksempelvis porte, døre, belysning, skiltning, belægninger og fælles installationer og sørge for videre håndtering
  • Understøtte opfølgning på rengøring, grønne områder, vintertjeneste, affald og andre ejendomsrelaterede serviceydelser
  • Bidrage ved ind- og fraflytninger med praktisk koordinering og registrering efter aftale
  • Sikre løbende statusrapportering og ajourføring af opgaver i relevante systemer
  • Samarbejde tæt med kundens kontaktpersoner og CBRE’s driftsorganisation om prioritering og opfølgning
  • Bidrage til en ensartet og professionel service på tværs af ejendommene

Din profil

Vi søger dig, der tager ansvar, skaber gode relationer og følger op, indtil opgaven er afsluttet. Du trives med at arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket, selvom din arbejdsdag foregår på forskellige ejendomme.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra ejendomsservice, facility management, viceværtservice, drift af erhvervsejendomme eller en lignende rolle
  • Er serviceminded og kommunikerer professionelt med lejere, kunder og leverandører
  • Har praktisk forståelse og kan vurdere, hvornår en opgave skal sendes videre til en fagperson
  • Arbejder struktureret og kan planlægge og prioritere besøg på flere lokationer
  • Er god til at koordinere, dokumentere og følge op på åbne opgaver
  • Er proaktiv, løsningsorienteret og god til at skabe fremdrift
  • Taler og writer dansk flydende og kan begå dig på engelsk
  • Har almindelige IT-kundskaber og kan anvende MS Office og digitale opgavestyringssystemer
  • Har gyldigt kørekort til personbil og er indstillet på løbende kørsel mellem ejendommene
  • Er bosat i Jylland, så du har et naturligt udgangspunkt for rollen

Du behøver ikke have en teknisk uddannelse. Det vigtigste er dit servicegen, din praktiske tilgang og din evne til at koordinere de rette leverandører og sikre opfølgning.

Rollen kræver, at du kan bevæge dig rundt på større ejendomme og udearealer samt håndtere lettere praktiske opgaver.

Hvad vi tilbyder

Hos CBRE bliver du en del af en professionel driftsorganisation og får en central rolle i vores leverance til kunden. Vi arbejder ud fra vores værdier RISE – Respect, Integrity, Service og Excellence, som danner grundlaget for vores samarbejde med kunder, lejere, leverandører og kolleger.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En selvstændig og varieret rolle med tydeligt ansvar for egne lokationer
  • En mobil arbejdsdag på kundens ejendomme i Jylland
  • En stor kontaktflade til lejere, leverandører, kundens organisation og CBRE-kolleger
  • En kombination af praktiske opgaver, koordinering og opfølgning
  • Et professionelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i en global organisation
  • En rolle, hvor din indsats har direkte betydning for ejendommenes daglige drift og lejernes oplevelse

Arbejdstid

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt på hverdage inden for normal arbejdstid. Du planlægger dine besøg i dialog med din leder og ud fra ejendommenes driftsbehov.

Der kan forekomme behov for fleksibilitet ved akutte hændelser, leverandørbesøg eller særlige driftsopgaver. Kørsel mellem kundens ejendomme i Jylland er en naturlig og væsentlig del af stillingen.

Your next opportunity starts here

Prepare, apply, track, interview and get hired — all from one platform, with AI in your corner.

Download app

Or sponsor Premium for someone who's job hunting →