Log in
All jobs
R

Seniorprojektleder/seniorrådgiver til afdeling for jord-, grundvand og bygningsforurening - Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense, Esbjerg og Ørestaden

Ramboll
Aarhus N, , Denmark Posted Oct 23, 2026
Full-timeHybrid

About this role

Stillingsbeskrivelse

Har du solid erfaring med jord- og grundvandsforurening? Motiveres du af at lede komplekse og tværfaglige miljøprojekter, der skaber værdi for både kunder og samfund? Og vil du være med til at udvikle fagligheden og den bæredygtige rådgivning i en landsdækkende afdeling?

Hos Ramboll søger vi en seniorprojektleder/seniorrådgiver, der vil kombinere stærk faglighed med projektledelse, kunderådgivning og forretningsudvikling.

Om jobbet

Som seniorprojektleder/seniorrådgiver får du en central faglig og kommerciel rolle i Rambolls landsdækkende afdeling for jord-, grundvands- og bygningsforurening. Afdelingen består af cirka 65 dygtige kollegaer med forskellige faglige baggrunde, herunder ingeniører, biologer, geologer og teknikere.

Afdelingen er fordelt på syv kontorer og fire geografiske teams. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får mulighed for at tage ansvar, præge den faglige udvikling og samarbejde tæt med dygtige kollegaer på tværs af landet.

Vi arbejder bredt med jordhåndtering, forureningsundersøgelser, risikovurderinger, monitering, afværge af jordforurening, udviklingsprojekter, selektiv nedrivning og bygningsforurening. Vi tilbyder desuden Environmental Due Diligence-sager, herunder miljøvurderinger i forbindelse med køb og salg af ejendomme.

Projekterne spænder fra afværgeprogrammer og metodeudvikling til komplekse forureningssager med stor samfundsmæssig betydning. Vi arbejder blandt andet med miljøtekniske forundersøgelser forud for større byudviklingsprojekter, oprensninger samt risikovurderinger i forhold til pesticider, klorerede opløsningsmidler, lossepladsgas og PFAS.

Der er også mulighed for at arbejde med strategisk bæredygtig jordhåndtering på tværs af Ramboll og samarbejde med Envidans vandspecialister. Inden for bygningsforurening arbejder vi med nogle af landets større miljøkortlægnings- og nedrivningsopgaver.

Dine ansvarsområder

Som seniorprojektleder/seniorrådgiver får du blandt andet ansvar for at:

  • Lede komplekse miljøprojekter fra planlægning til gennemførelse.
  • Sikre høj faglig kvalitet i undersøgelser, risikovurderinger, monitering, afværgeløsninger og rapportering.
  • Rådgive kunder om jord- og grundvandsforurening samt bæredygtige løsningsmuligheder.
  • Omsætte komplekse data, feltresultater og myndighedskrav til klare faglige vurderinger og konkrete anbefalinger.
  • Bidrage til tilbudsarbejde, kunderelationer og udvikling af forretningen.
  • Bidrage til faglig udvikling, videndeling og kvalitetssikring på tværs af organisationen.
  • Identificere muligheder for innovative løsninger og bæredygtig jordhåndtering. Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for geologi, biologi, miljøkemi eller et beslægtet område.
  • Har solid erfaring med rådgivning inden for miljøprojekter og jord- og grundvandsforurening.
  • Har erfaring med forureningsundersøgelser, risikovurderinger, monitering og afværgeløsninger.
  • Har stærke kompetencer inden for projektledelse, planlægning og økonomistyring.
  • Har kendskab til dansk miljøregulering og myndighedsprocesser.
  • Kan omsætte komplekse data, feltresultater og myndighedskrav til klare faglige vurderinger og brugbare anbefalinger.
  • Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk og kan skabe retning, motivere andre og samarbejde på tværs af fagligheder. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med tilbudsarbejde, rammeaftaler, kundedialog og kvalitetssikring af rapporter og andet fagligt materiale.

Vi tilbyder

Hos Ramboll får du:

  • En tydelig faglig og kommerciel rolle med indflydelse på faglig udvikling, kvalitet, tilbudsarbejde og kunderelationer.
  • Komplekse og samfundsrelevante projekter med tydelig effekt for kunder, miljø og samfund.
  • Mulighed for at arbejde med bæredygtig jordhåndtering og udvikling af jordstrategier.
  • Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring, videndeling og faglig udvikling.
  • Et landsdækkende netværk af specialister og mulighed for samarbejde på tværs af Ramboll og Envidan.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med mulighed for hybridarbejde.
  • Et inkluderende arbejdsmiljø med høj trivsel, en uformel omgangstone og plads til forskellighed.
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder pension, sundhedsordning samt adgang til sociale og faglige netværk.

Praktisk information

  • Arbejdssted: Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense, Esbjerg eller Ørestad
  • Rejseaktivitet: Lejlighedsvis rejseaktivitet i Danmark
  • Ansøgningsfrist: 25. november 2026 Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt. Der vil løbende blive afholdt jobsamtaler.

Your next opportunity starts here

Prepare, apply, track, interview and get hired — all from one platform, with AI in your corner.

Download app

Or sponsor Premium for someone who's job hunting →