About this role
Projektleder til hovedentreprise
Vi har travlt og søger der en ekstra projektleder. Som projektleder får du ansvaret for at samle og drive flere komplekse hovedentrepriseprojekter på tværs af organisationen. Med fokus på fremdrift, økonomi og samarbejde sikrer du, at projekterne hænger sammen fra aftale til aflevering.
Når projekter bliver store nok til at kræve én, der samler det hele
Du får ansvaret for at sikre overblik og fremdrift på tværs af større rammeaftaler og samtidige projekter. Det betyder, at du arbejder med og igennem dine underentreprenører og sikrer, at både økonomi, tid og kvalitet følges tæt.
Konkret vil du skulle:
- Skabe overblik over flere mindre eller større hovedentrepriseaftaler og projektporteføljer
- Sikre fremdrift på tværs af flere samtidige projekter
- Følge op på økonomi, tidsplaner og risici
- Udarbejde tilbud på ekstraarbejder i samarbejde med tilbudsteamet
- Koordiner indsatsen mellem de forskellige byggefag og teknik, bygherrer og samarbejdspartnere
Stillingen er baseret i Søborg, men det meste af din hverdag er du ude på projekterne, hvor du mødes med projektlederne, bygherrer og håndværkere.
Med din erfaring skaber du retning og ro i kompleksitet
Du skaber overblik i komplekse sammenhænge og bringer struktur ind, så flere perspektiver og indsatser kan spille sammen. Fremdrift opstår gennem din evne til at følge op og sikre, at opgaver bevæger sig hele vejen i mål.
Din kommunikation er tydelig og inkluderende, så alle forstår retning, forventninger og næste skridt. Beslutninger træffer du på et oplyst grundlag med blik for både helhed og mennesker.
Samtidig bevarer du roen, når tempoet stiger, og bidrager til et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og fælles ansvar. Det er i spændet mellem mennesker, struktur og ansvar, at du trives bedst, og du formår at skabe retning gennem andre, også uden formelt ledelsesansvar.
Fagligt står du stærkt og har følgende erfaring med dig:
- Min. 10 års erfaring med forskellige tværfaglige renoverings- og ombygning projekter i hovedentreprise
- Erfaring med komplekse renoveringsprojekter på op til 40 mil. med mange interessenter
- Solid erfaring med at regne tilbud på ekstraarbejde
- Stærk forståelse for økonomi, tidsplaner og risikostyring
- Erfaring med at arbejde gennem andre uden direkte ledelsesansvar
Hvem er vi?
Du refererer til afdelingsdirektør og bliver en central del af vores nyoprettede hovedentreprise, hvor du arbejder tæt sammen med projektledere og ledelse.
Vi driver større projekter inden for hovedentreprise, hvor koordinering, kvalitet og samarbejde er afgørende for succes.
Opstartsdato: Hurtigst muligt.