About this role
Firmabeskrivelse
Eurofins Miljø A/S er et af Danmarks førende miljølaboratorier. Vi specialiserer os i kemiske og mikrobiologiske analyser af vand, jord og luft, og vi håndterer hele processen fra planlægning og prøvetagning til analyser og evaluering af resultater.
Vores metalafdeling fungerer som nationalt kompetencecenter og udfører analyser af metaller og mineraler i forskellige prøvetyper, herunder jord, bygningsaffald, slam, fødevarer og meget mere. Afdelingen analyserer årligt omkring 400.000 prøver.
Stillingsbeskrivelse
Vi søger en engageret laborant til vores nathold i Metalafdelingen.
Som laborant vil du være involveret i hele processen fra modtagelse af prøver til færdige analyseresultater. Dine primære opgaver vil omfatte håndtering af prøver på ICP-OES, CV-AAS og ICP-MS apparater.
Kvalifikationer
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som laborant eller tilsvarende samt besidder solide faglige kompetencer indenfor laboratoriearbejde.
- Du har forståelse for prøveforberedelse, analysemetoder og databehandling.
- Du kan arbejde i overensstemmelse med gældende metodeforskrifter, kvalitetskrav og sikkerhedsprocedurer.
- Du evner at arbejde sytematisk, struktureret og bevare overblikket i travle perioder.
- Du har gode samarbejdsevner og en positiv indstilling
- Evne til at bevare overblikket i travle perioder Arbejdet kræver både stående og gående aktiviteter, så fysisk mobilitet er vigtig.
Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde
Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.
Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.
Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)
Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.
Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.
Din udvikling
Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.
Arbejdstid
37 timer (inkl. betalt pause) om ugen fordelt på 4 arbejdsdage (efter aftale). Du vil desuden indgå i vores lørdags-turnus, hvor man arbejder lørdag ca. hver 8. uge, og holder tilsvarende fri i ugen før eller efter.
Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
Tiltrædelse
Efter aftale